Jeg er født i 1971 og har gennem det meste af min opvækst haft en nysgerrighed omkring det ”overnaturlige” og mystiske. Det var dog først efter et meditationskursus i 1996, at mit liv begyndte at udvikle sig i den retning.
Efter nogle års erfaring med yoga og kinesiologi blev jeg i 1999 interesseret i healing, og over en periode på 1½ år tog jeg kursus i Reiki 1, 2 og 3 på Healing-centeret 9stjernen v. Jonna og Jørgen Jørgensen.
I 2000 startede jeg på Healerskolen v. Steen Kofoed, hvor jeg tog Grunduddannelsen og senere Trin 2 og 3 samt 3 Buddhi-kurser og 3 Sindsro-kurser.
I maj 2002 påbegyndte jeg den 1 ½-årige uddannelse på Institut for Clairvoyance, v. af Steen Kofoed og Steen Krarup, og bestod afsluttende eksamen i november 2003.
I 2008 tog jeg en 1-årig uddannelse til underviser indenfor healing og åndsvidenskab, ligeledes på Healerskolen v. Steen Kofoed, og året efter blev jeg selv ansat som underviser på Healerskolens 1.-års uddannelse.
I 2010 blev jeg tilknyttet "Projekt RO" i Kriminalforsorgen. Projektet varede lidt over et år, og jeg arbejdede som både Sindsro-behandler og meditationsinstruktør for sagsbehandlere i Kriminalforsorgen på Sjælland, Fyn og i Jylland.
I 2011 besluttede jeg at starte Københavns Healerskole for at dele al min kunnen, viden og erfaring. Det blev til en 3-årig uddannelse, og jeg underviste der, til jeg lukkede skolen i 2018.
I 2014 åbnede jeg Københavns Meditationsskole og Sydkystens Meditationsskole og efterfølgende "essencium", hvor jeg tilbyder stresshåndtering, medarbejderbehandling og meditationsundervisning til virksomheder.
I 2019 startede jeg virksomhed med min kone, og vi repræsenterer i dag et japansk firma i sundheds- og wellnessbranchen. Sideløbende har jeg gennem diverse kursus- og mentorforløb optrænet mine evner indenfor coaching og business training.